Driftsspecialist til Dubex Security Operation Center

Er du vores nye Driftsspecialist? Dubex søger en ny medarbejder til overvågning, drift og vedligeholdelse af et bred udvalg af sikkerhedsprodukter Dubex Managed Services og Dubex’ egen infrastruktur.

Om stillingen

Som vores nye driftsspecialist, kommer du til at overvåge, drifte og vedligeholde vores forskellige driftsplatforme samt deltage i on-boarding af kunder til vores Managed Services.

Driftsplatformen består pt. af driftsovervågning i form af Opmanager, sikkerhedsovervågning med LogRhythm og backup i form af RestorePoint.

Dubex Managed Services består bl.a. af Aruba Airwave, Check Point Multi Domain Management og de SIEM produkter der bruges i Dubex Security Analytics Center.

Dubex driftsplatforme har prober ude hos vores kunder, så der vil være kundekontakt i forbindelse med on-boarding, ændringer, fejlretning m.m.

Der vil også være rutine driftsopgaver på bl.a. Check Point, Trend Micro, Symantec, og andet. Kendskab til et eller flere af ovennævnte produkter er en fordel men ikke et krav.

Dine primære arbejdsopgave bliver at:

  • Eksekvering og udvikling og vedligehold af den daglige drift for at sikre de høje krav, der stilles til oppetid, performance, kvalitet, stabilitet og sikkerhed

Derudover forventes du at:

  • Bidrage til at sikre overblik over eksisterende arkitektur, snitflader og data samt medvirke til, at principper, retningslinjer og standarder efterleves
  • Deltage i udvikling og modernisering af vores it-arkitektur
  • Fungere som sparringspartner i forbindelse med systemmæssige valg, kravspecifikation og vurdering af løsninger/arkitektur

Om dig som person

  • Du har nogle års erfaring med drift og overvågning, ideelt set i et kombineret Microsoft og Linux miljø
  • Du tager ansvar for driften af vores løsninger og følger alle opgaver til dørs
  • Som person er du ansvarsfuld, arbejder struktureret og holder hovedet koldt i pressede situationer
  • Du løsningsorienteret, proaktiv og positiv i din tilgang til de udfordringer du møder
  • Og du skriver og taler engelsk

Det er en fordel hvis du har viden – gerne underbygget med relevant certificering – inden for nogen af følgende områder og teknologier:

  • Overvågningsplatforme
  • Backup-systemer
  • Drift af it-systemer
  • Infrastruktur viden f.eks. indenfor VmWare, Microsoft og Cisco

Har du ikke alle kompetencerne endnu men brænder for drift og gerne lærer nyt, hører vi også gerne fra dig.

Vi forventer således ikke, at du kender vores værktøjsportefølje, når du starter hos os. Du vil få et grundigt oplæringsforløb inden for de relevante områder og værktøjer og produkter.

Dubex Security Operation Center

Dubex SOC består af 11 fagligt kompetente kollegaer fordelt på 2 områder – support og drift, henover 2 lokationer, Aarhus og Søborg. Stillingen besættes i Søborg.

Derfor Dubex A/S

Kvalitet og højt vidensniveau vægtes højt hos Dubex. Vi konkurrerer ikke på pris men på kvalitet, og vi ønsker at arbejde sammen med de bedste inden for it-sikkerhed.

Det har altid væres vores mål, og i dag er vi Danmarks største og førende konsulenthus indenfor it-sikkerhed, og den mest eftertragtede arbejdsplads inden for it-sikkerhedskonsulentbranchen.

Vi har en dyb, teknisk viden om det vi arbejder med, og vi sikrer altid at vores konsulenter og specialister er opdateret på den nyeste viden indenfor netop deres felt. Vi sikrer at de altid har de nyeste relevante certifikater, så de leverer den bedst tænkelige service og rådgivning til vores kunder.

Vores konsulenter og specialister består i dag af de mest erfarne, kompetente og dedikerede folk inden for it-sikkerhed. Det betyder at du får en organisation bag dig, som er den mest anerkendte og foretrukne sikkerhedspartner i Danmark.

Vores kunder er vores tætte samarbejdspartnere, og dem ønsker vi at levere den ultimative service til, derfor har vi dagligt tæt kontakt til dem, for at sikre at de altid har den helt rigtige løsning.

Dubex er et meget uformelt hus, og har en åben og kreativ dialog, hvor der er plads til at udfordre hinanden, så vi løbende kan sikre et meget højt niveau for alle hos Dubex.

Vi sætter en stor ære i at sikre de bedste muligheder for vores medarbejdere til at tilegne sig nye viden, og vi har skabt et både spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor dine kvaliteter hele tiden vil blive brugt og udfordret.

Vi sætter desuden en stor ære i at hjælpe og støtte hinanden, så vi når vores fælles mål. Vi passer rigtig godt på vores medarbejdere i et kammeratligt og godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og fleksibilitet. Derudover tilbyder vi en række medarbejdergoder som motion, spændende events i en meget aktiv personaleforening, kantineordning med mere.