Førstemand med værkstedsforståelse til Superdæk i Brøndby / Roskilde

  • #forstemand
  • #ledelse
  • #1-mand

Det går stærkt ved Super Dæk Service og vi er i en rivende udvikling og derfor hele tiden på udkig efter nye kollegaer.

Er du en person der vægter HASTIGHED, KØBMANDSKAB og KVALITET højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team af dygtige medarbejdere der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”. 

 

Vil du være en del af en succes?

Som 1. mand skal du yde en professionel kundebetjening og brænde for at sikre høj kundetilfredshed, mersalg, god kvalitet og effektivitet. Endvidere skal du varetage afdelingslederens opgaver i dennes fravær. 

I samarbejde med afdelingslederen bliver du en del af den daglige drift, med ansvar for de mekaniske opgaver som varebestilling, tilbudsgivning og planlægning. Så det er en fordel hvis du har gode IT kundskaber.  

Vi søger pt. til vores afdelinger i Roskilde S og Brøndby som er mindre afdelinger, så derfor giver vi alle en hånd med på værkstedet, hvorfor det er væsentligt at du stadig har lyst til at få ”sorte” fingre.
 

Kvalifikationer 

  • Du har evt. en baggrund som mekaniker, meget gerne med kendskab til dækbranchen og stadig klar til at hjælpe dine kollegaer på værkstedet når dette påkræves. 
  • Du forstår at motivere andre gennem dit engagement og er klar til at gå forrest i en til tider hektisk hverdag.  
  • Du er udadvendt, har et godt kendskab til IT og ved som os, at kunden er vores vigtigste ressource.  
  • Du har en god ordenssans og kan holde styr på planlægningen i afdelingen.  
  • Har kørekort til kategori B.  

Super Dæk Service viser vejen med fokus på videreudvikling og uddannelse. Du er manden der med din faglige stolthed og ansvarlighed hjælper med at nå målet.  

Vil du være med på holdet?  

Har du lyst til at arbejde i en moderne virksomhed i branchen? Vil du være med til at skabe værdi for kunderne og forretningen, vil- og kan du lave resultater? 

Vi tilbyder en hverdag fyldt med gode udfordringer i en spændende virksomhed. En god løn som svarer til dine kvalifikationer.  

Vi holder løbende samtaler. 

Angiv hvilken afdeling du er interesseret i.