Senior konsulent – Data Management, SQL og Analytics

Vi har rigtig travlt med spændende kundeopgaver og søger flere nye kollegaer, der har nogle års erfaring med Data Management, Data Analytics, Data integration – meget gerne på Microsofts Platform. Vi leverer typisk større platformsløsninger, hvor datadelen er helt central og en afgørende del for vores kunders forretningsmæssige succes. Du kommer til arbejde med nogle af branchens dygtigste datakonsulenter.

Du er hjemmevant, når det drejer sig om:

  • Microsoft SQL, SSIS & SSAS
  • Microsoft Azure og gerne Logic Apps, Event Grids og lignende teknologier
  • Datawarehouse
  • .. og gerne Microsoft PowerBi og/eller TARGIT

Vi søger data backend profiler, som trives med omskiftelige opgaver, flere parallelle kundeprojekter og en hverdag hvor to dage ikke er ens. Du har øje for detaljer, en passion for komplekse dataløsninger og evner også at omsætte tekniske løsninger til at imødekomme de forretningsmæssige krav.

Vi ser gerne, at du er initiativrig, nysgerrig men også ydmyg i forhold til kunder og kollegaer. Du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt. Du trives med mange kontaktflader, både mod kunder og internt hos os. Og så er det vigtigt at du er allerede en vellidt kollega i dit nuværende job.

NexusOne tilbyder dig en stejl læringskurve, hvor du bliver teamet op med nogle af de bedste på deres felt, og du kommer til at blive en del af projekter hos nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder. Vi sørger for at klæde dig på til opgaven – både via uddannelse og via vores interne tiltag. Ydermere, får du naturligvis mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier.

Vi er et team af erfarne IT- og forretningskonsulenter, hvor faglig kvalitet, ærlighed og passion for vores kunders virksomheder, er helt central. Vi er på en solid vækstrejse, og her har du muligheder for at være med næsten fra start. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og på vores LinkedInprofil.

Vi bor i hjertet af København, tæt på Metro og S-tog. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og bonus, når der ydes en ekstra indsats. Vi får en god frokost hver dag, og om fredagen ønsker vi god weekend i vores fredagsbar til tonerne fra vores hus-DJ.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Vi ser gerne den indeholder et beskrivende CV og kopi af dine eksamensbeviser – vi afholder samtaler løbende.